Private Dining Drevet Af Passion

OM OS

Han er udlært kok fra Restaurant Koch i Århus, elskede at arbejde under navnkundige René Knudsen og dygtiggjorde sig siden i kokkefaget i hovedstæder som Tokyo, New York og København. Jacob Bülov Espensen, medstifter og direktør, er den afgørende ingrediens i chefmade. Han er drevet af den stærke passion for private dining, som allerede under kokkeuddannelsen fik tag i ham – drevet af hver dag at kræse for både stemning og smagsløg landet over.

Vi sætter fokus på den smagfulde stemning

I al sin enkelhed går private dining ud på at bringe restaurantoplevelsen hjem til dig. En times tid før dine gæster ankommer vores kok, som tilbereder, præsenterer og serverer maden - før køkkenet ryddes. Med nogle af landets bedste restauranter ombord hos chefmade giver det sig selv, at kvaliteten på de mange, forskellige smagsoplevelser, du kan vælge imellem, er høj. Men vi er meget mere end vores velsmagende menuer. Med Jacob Bülov Espensen i spidsen har vi altid fokus på at forkæle dig - og dine gæster. Vi gør det nemt for dig at skabe en varm, nærværende atmosfære og nyde værtsrollen, mens vores kok fremtryller lækkerier af høj kvalitet.

Chefmade er for alle - og til enhver lejlighed

Fra bryllup til barnedåb - eller en hyggelig middag for vennerne lørdag aften. Vores private dining har noget for enhver smag og til enhver lejlighed. Vi kommer gerne til konfirmationen eller med den store julemenu, men chefmade er så absolut ikke kun til store, fine selskaber. Vi hjælper dig også gerne med at skabe skønne minder - og have overskud til at være en del af dem - med mindre og mere intime arrangementer. Det kunne være middagen for dine gamle venner eller måske til en polterabend med egen kok.

Fra Michelin til autentisk italiensk

Vi arbejder altid ud fra tillid, tryghed og troværdighed. Resten bestemmer du. Skal det være tilbagelænet og nede på jorden med fx en gang autentisk italiensk mad eller det helt store udtræk fra en Michelin-restaurant? Vi har mange forskellige køkkener, genrer og stilarter - og mange forskellige prisniveauer. Det er bare at vælge det, der matcher din smag.

Klar til at bestille?

Se alle vores restauranter og menuer