Kyllingechips og fermenteret hvidløg.
Krustade og røget musling.
Oksetatar og glaskål.
Manitoba brød med saltet smør.
Svampeconsommé.
Østers med Hybenrose og caviar.
Lavvarmet "dagsfangst" med forårskål og fennikel Blanquette sauce.
Grøntsagsterrine med trøffel.
Selleri og oksehale med persille
Modnet okse med grillede tomater og brunet hvidløgs emulsion.
Høost med løg og vadouvan.
Ølcurd og honningkiks med flødeis og bipollen.
Ispind.
Financier, marengs og citron.
Syd for Kolding ligger den hyggelige landsby Bjert, og i byen finder man Sdr. Bjert Kro, som for et par år siden, blev bragt tilbage til fordums glans af nye ejere. Landsbyidyllen omfavner kroen, og den hyggelige stemning er en stor del af kroens identitet. De har primært fokus på klassiske danske retter med et twist.
Ejerne af Sdr. Bjert Kro er parret Katrine og Emil Rask Bahr, som begge er uddannede kokke og har arbejdet mange år i restaurationsbranchen. Emil har blandt andet været ejer af restaurant Hærværk i Aarhus, som har fået omtale i blandt andet Michelinguiden, New York Times og White Guide for deres madkunst. Emil har arbejdet på Michelin restauranter, men det er ikke visionen med kroen. Det skal ikke være fine dining, men primært klassiske danske retter med et twist. De kalder det ”nyklassisk” og det omfavner blandt andet en klassiker som tarteletten. Helt generelt vil de gerne favne bredt i deres madstil. De eksperimenterer med serveringer, så de kan udfordre deres håndværk og teknikker.